FANDOM


Odins haller

Odins Haller i Uppsala Vogtet af F

3bdd1aa1501015f5c32eec40eca68b2c

rigg, og Valkyrierne

Erik Skallagrimson fortælder:

Kong Siggeir af Gotland drog til Vølsung og bejlede til Signe. Både kongen og hans sønner fandt tilbudet godt, hun selv var temmelig uvillig, men bad dog sin fader råde. Vølsung gjorde da store forberedelser til bryllupsgildet, og da dagen kom, samledes alle gæsterne i den prægtige hal. Men om aftenen, da mændene sad om langilden, trådte en ukendt ind i hallen, han var meget høj at se til, dertil gammel og enøjet. Han gik hen til træet midt i hallen, drog sit sværd og drev det i stammen med sådan kraft, at det trængte ind lige til hjaltet. Der var ingen, som dristede sig til at tiltale ham, og han tog til orde og sagde, at den, som evnede at drage sværdet ud af stammen, skulle eje det og snart sande, at han aldrig før bar bedre våben. Derpå gik han bort, og ingen vidste ret, hvem han var, eller hvorhen han for. De stod nu op, mand efter mand, og prøvede at vriste sværdet løs, men det kom ikke af stedet, før Sigmund, Vølsungs søn, drog det ud af stammen så let, som havde det siddet ganske løst. Alle syntes, at de ingen sinde havde set så godt et sværd, og Siggeir tilbød at købe det for dets tredobbelte vægt i guld, men fik kun et hånligt svar af Sigmund.